Kursus i pileflet

I Folkeakademiet Sydfyn udbyder vi nu vores første kursus i pileflet. Hellemai Toft er underviser.
Fra onsdag den 22. november til fredag den 24. november er det muligt at få undervisning i pileflet, alle dage fra 9 - 16. Hellemai Toft er underviser og kurset afvikles på Hellemais værksted, Langemarken 43 i Ulbølle. På kurset vil det være muligt at flette traditionelle kurve, bakker, flet på fast bund, fuglefoderhuse eller flet til haven. Hellemai underviser i forskellige fletteteknikker til fremstilling af kurve med eller uden hanke og hvis der er interesse for det vil dyrkning og klargøring af flettepil også være en del af kurset. Værktøj kan lånes på stedet. Hellemai tager kontakt til deltagerne 14 dage før kursus start for at høre hvad den enkelte ønsker at flette. Kurset koster 1.050 kroner plus udgifter til materialer, efter forbrug. Tilmelding her på siden, kursus 19072.