Julebinderi på Stationen, 22. og 24. november.
Udgivet 29. oktober 2024
Julemåneden nærmer sig og hvad er hyggeligere end at mødes i vintermørket og byde adventstiden velkommen med en hjemmelavet julebuket, adventskrans og juledekoration(er), alt sammen af naturens egne materialer.
Fredag aften demonstrerer Liss, hvordan man binder en smuk julebuket og giver oplæg til såvel adventskrans og opbygning af en juledekoration. Herefter arbejdes der med buketten.
Søndag arbejdes der med adventskrans og juledekoration.
Medbring rosensaks, ståltråd/bindetråd, limpistol, ler/oasis, lys og lysholdere. Forskelligt grønt til både fredag og søndag, fx mos, gran, buksbom, thuja, taks, kogler, frøstande fra haven, og hvad du ellers synes, du gerne vil bruge. Gerne rigeligt, så vi kan bytte med hinanden. Halmkrans eller fad til adventskransen. Til fredag mindst 5 røde roser til buketten.
Bånd og enebær kan købes på stedet.
Husk mad og drikke til begge dage.
Har du spørgsmål til Liss vedrørende kurset kan du kontakte underviser Liss Søborg Sørensen på 26 24 60 22